Østre Stationsvej 15, 2. sal, 5000 Odense C

SoMe skolen – Session 1: Få greb om dit brand

Gratis kursustilbud:
SoMe skole for frivillige foreninger

Ønsker din forening at blive bedre til at kommunikere med jeres forskellige målgrupper via Facebook og Instagram. Undervisningen er tilrettelagt så alle kan være med.

I samarbejde med Meta, kan vi tilbyde byens frivillige sociale foreninger dette unikke kursustilbud med 3 forskellige moduler, fordelt på 3 undervisningsgange i forår /sommer 2024.

OBS: Det er muligt at deltage i 1, 2 eller 3 moduler, afhængigt af din forenings behov og interesse.

Session 1: 29. maj kl. 16.15-18.15 (Borgernes Hus, lokale 3.5+3.6)
Session 2: 19. juni kl. 16.15-18.15 (Borgernes Hus, lokale 1.1)

Session 3: 28. august kl. 16.15-15 (Borgernes Hus, lokale 1.1)

OBS: Der er en særskilt tilmelding til hvert modul, se længere nede.

Underviseren: Jeppe Kjøgx, Certified Lead Trainer
Jeppe R. Kjøgx er Meta Certified Lead Trainer og har over 12 års erfaring med markedsføring på sociale medier. I dag er Jeppe selvstændig og ejer Kjøgx Kommunikation, hvor han både hjælper iværksættere godt i gang med markedsføring på sociale medier og guider store danske virksomheder til at optimere deres indsats. Jeppe har bl.a. en baggrund som Head of Social Media på kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese, og han har i løbet af sin karriere arbejdet med non-profit organisationer som Folkemødet, SOS Børnebyerne og Danmarks Indsamling. Jeppe er en af de førende eksperter indenfor sit felt, og han har bl.a. optrådt som oplægsholder på flere konferencer og i podcasts som Marketing Morgenmøde og Netværkshistorier. Han elsker alt ved markedsføring og kommunikation.

 

Session 1: Få greb om dit brand

Oversigt:
‘Få greb om dit brand’ giver svar på, hvordan du skærper dit visuelle udtryk, stemningen i dine tekster og det overordnede indtryk, som din organisation gerne vil skabe hos modtageren. Du lærer, hvordan du former en skarp identitet for dit brand – en identitet som får din organisation til at skille sig positivt ud fra mængden, og som sikrer at I bliver genkendt, husket og får flere loyale kunder. I løbet af workshoppen kommer du til at udarbejde en konkret og lavpraktisk guide, som både kortlægger essensen af jeres brand, og som gør det nemt at bringe principperne til live efter workshoppen.

Målgruppe:
Begynder

Tilmelding:
Læs mere og tilmeld dig modul 1 her (s.u. 20. maj kl. 12.00) 

  • 00

    days

  • 00

    hours

  • 00

    minutes

  • 00

    seconds

Date

29 maj 2024

Time

16:15 - 18:15