Østre Stationsvej 15, 2. sal, 5000 Odense C

Spark 2019 igang med spændende to-go seminar om ledelse af frivillige!

Hvordan klæder du dine frivillige på til at lede andre frivillige?

21. januar kl. 15.30-17.30 i Borgernes Hus, Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C.

Når frivillige gerne vil lede andre frivillige, kan det i starten virke, som en rigtig god ide. De kender foreningen, de kender de frivillige og har en god social status som frivillig. Men når virkeligheden rammer, skal de nu som leder tage stilling til dagligdagens udfordringer. Det kan være konflikter, frivilliges ideer, anerkendelse, sætte mål og rammer, indflydelse, de mindre sjove opgaver skal fordeles etc. Vi vil derfor på dette to go-seminar kigge på nogle af de redskaber, der kan klæde frivillige på til at påtage sig lederrollen. Dette er nogle af de punkter vi runder:

  • Vær den autentiske leder
  • Vigtigheden i at kende sin ledelsesstil og hvordan man leder både op og ned
  • Motivation, rekruttering, fastholdes etc. kan komme med tiden

Underviser på dette seminar er konsulent, Lasse F. Petersen fra Ingerfair.
Lasse er 100 mtr. mester i den praktiske del af rekruttering og ledelse af frivillige, og så er han ophavsmanden bag DIT Skævinge og Klub Frivillig-konceptet, som han i 2015 vandt Kulturministerens Idrætspris for. Han er praktiker til fingerspidserne og har siden 14 års alderen været frivillig leder i mange forskellige projektor. Derudover har han de seneste fire år holdt over 130 oplæg i foreninger og organisationer med rekruttering og ledelse som emner.

Konsulentfirmaet Ingerfair er specialiseret i frivillighed og blev dannet i 2010. Ingerfair er bygget op på idéen om at anerkende, at det kræver en særlig faglighed at arbejde med frivillige. Idag har Ingerfair udviklet et stort fagligt univers omkring koordinering, involvering og ledelse af frivillige.
Læs mere om to-go seminarer på Ingerfairs hjemmeside.

Tilmelding:
To go-seminaret er gratis at deltage i, men tilmelding er nødvendig.
Tilmeld dig senest d. 25. marts til Ingerfair på mailadressen: tilmelding@ingerfair.dk
Husk at oplyse følgende ved tilmelding:
Navn:
Stilling / tilknytning:
Organisation:
Hvor har du hørt om Ingerfair?

4. januar 2018

Leave a reply