Åben Café – Brobygning og Fællesskabsstafet
Gode fællesskaber – oplevelsen af at være en del af noget af noget – er afgørende for sundhed og trivsel hos os alle. Derfor kan alle være med, når Frivilligcenter Odense,
Social Sundhed og Røde Kors Samværdighed sammen inviterer byens borgere og frivillige fællesskaber til åben café og Fællesskabsstafet i Borgernes Hus.
På denne eftermiddag kan alle kigge ind i Borgernes Hus (2. sal) til en ”Åben Café” eftermiddag, nyde en kop kaffe, sludre med foreninger, netværke med potentielt nye samarbejdspartnere, møde andre og på denne måde bygge bro til lokale foreninger, fællesskaber og netværk.